COVID-19: Hvordan kan du bruge din tid fornuftigt i lockdown?

March 14, 2020

Danmark er officielt i lockdown, skolerne er lukket, folk sendes hjem fra arbejde og flere brancher og virksomheder lider. Økonomien har det ikke så godt, det kan vidst ikke komme bag på nogle nu. Private virksomheder, selvstændige, restauranter, lokale fritidstilbud osv. er alle i dyb krise når det kommer til ansatte, lønninger, omsætning og privat. Jeg arbejder selv på restaurant – eller det gjorde jeg for en uge siden, det gør jeg sådan set stadig men ingen vagter = ingen løn og så er det godt det samme. Mange er sendt hjem fra arbejde på tvungen ferie eller på nedsat tid, de heldige er ansat offentligt og får løn af staten, andre er blevet afskediget for at få dagpenge og andre har bare ikke et job at vende tilbage til når alt det her er overstået. Men uanset hvor galt det går for netop dig og din situation, så er der en ting vi ved: Det skal nok ende på et tidspunkt, og ligesom krakket i 2008, så kommer vi tilbage igen. 

Det skal nok gå.

Ud over mit arbejde på restaurant er jeg på dagpenge, og har været det siden jeg blev færdiguddannet i sommers 2019 (on/off). Så for mig er situationen som den ser ud nu ikke kritisk eller meget anderledes end den var før. Men mon ikke i værste fald hvis den her tilstand varer i flere måneder, at der så ikke er flere penge at give af til de ledige. Vi må se. Men jeg håber da ikke vi kommer derud. 

I mellemtiden har jeg også brugt min tid som ledig på at forberede mig til fremtiden, på at gøre mig selv mere værdifuld for en eventuel arbejdsgiver og for arbejdsmarkedet. Men også for mig selv personligt. Jeg har udviklet mine færdigheder og interesser, som på den ene eller den anden måde har givet mig noget personlig udvikling eller som kan sættes i kontekst til et job i fremtiden. Derfor vil jeg gerne give nogle ideer videre til nogle af jer, som sidder derhjemme nu og måske er lidt rastløse, er i karantæne eller som skal ud og finde et nyt job efter alt det her.

Billede credit: @pinterest

SELVUDVIKLING & MERVÆRDI

Jeg er uddannet grafisk designer og jeg har mine interesser og mit felt indenfor design, det kreative og markedsføring. Jeg smider også enkelte andre tiltag ind som kan være relevant for andre brancher, men det er typisk indenfor disse kategorier at jeg har fundet en form for udvikling og værdi, som jeg har kunne varetage og arbejde på hjemmefra. 

Google Succes Online
Den hjemmeside jeg har brugt mest tid på har helt klart været Google kurser. Jeg har typisk taget deres online kurser, med små videoer, tests og en prøve til sidst. Nogle er med certifikat efter gennemførelse, som kan give en konkret værdi for virksomheder. Kurser er især omkring online virksomheder, webshops, SEO, iværksætteri og markedsføring online. Er du selvstændig, ved at starte dit eget op eller arbejder du med markedsføring eller sociale medier – eller vil du bare være bedre til at navigere online – så tag et kig på disse kurser. Det er gratis!
De har også enkelte foredrag/kurser i forskellige byer og med forskellige virksomheder og samarbejdspartnere som foredragsholdere. Jeg har bl.a. været til et SEO intro kursus med Lazzaweb i Aalborg og Markedsføring på Sociale Medier på AAU. Igen gratis, når alt det her lægger sig igen.

Challenges
Nogle kender nok fænomenet Inktober. Hvor man hver dag i oktober tegner et nyt motiv givet af en tredjepart, for at udfordre sin kreativitet og evner når det kommer til at tegne. Der findes mange af den slags udfordringer hvor du øver dig på en sjov måde i en færdighed du måske ikke er så god til eller noget helt nyt. 

30 day blogging challenge, hvor man skal skrive et blogindlæg hver dag i 30 dage. 

7 dage 7 (et eller andet)… (billeder, outfits, løb, træning osv) hvor man udfordrer sine venner på sociale medier til at lægge et billede op af noget der inspirerer dem, et outfit, træning hver dag osv. 

30 day logo challenge, hvor man skal designe et nyt logo hver dag osv. Du kan øve dig i at tage billeder, tegne, style, træne you name it. Det giver dig et mål hver dag, og du udvikler dig både personligt og måske du bliver bedre til noget du kan bruge professionelt en dag.

Find lidt forskelligt på nettet og udfordre din egen kreativitet og færdigheder.

GuruShots
Dette er en app hvor man kan lægge sine billeder op i online fotokonkurrencer. Man kan være en del af “juryen” som bedømmer andres billeder, level op så man har mere autoritet til at stemme, og få point og pokaler. Hver dag, uge, måned bliver der lagt nye kategorier op af konkurrencer som man kan deltage i. Bliv bedre til at tage billeder og få feedback på nogle du allerede har taget.

Ebøger fra biblioteket
Nu ved jeg godt at biblioteket er lukket, men man kan altid låne ebøger online og læse hjemmefra! Jeg har altid brugt skolebiblioteket til at læse noveller og romaner – besøgt biblioteket når jeg skulle researche til en skoleopgave. Og en enkelt gang lånt en bog omkring dyr, da jeg gerne ville have en hamster og min mor sagde at jeg skulle vide hvordan jeg selv passede den. 
Det er ikke pointen godt nok… Der er masser af bøger på biblioteket omkring forskellige ting; diæt, kroppen, sundhed, indretning, design, mad, vin, diy, havebrug osv. Hvad har du af interesser? Har du noget du altid har ville lære? Rigtig mange bøger findes også online og du kan få adgang til dem med dit NemID!

Crafts og DIY
Butikkerne har heldigvis åbent hvis du tør at bevæge dig udenfor. Jeg bliver selv mega træt af at kigge på min lejlighed engang imellem, og derfor kunne jeg godt spice indretningen eller tingene heri lidt op. 
Tit får jeg min inspiration online på Instagram, Pinterest eller YouTube, til at upcycle møbler, tilføje små detaljer til kedelige eller gamle ting, eller lave noget fra bunden. Det kan være et maleri eller lærred, keramik og vaser, pynt på vægge, male et bord, en væg eller sy noget. 
Her er et par ideer/kanaler jeg har samlet til ideer på ting du kan lave derhjemme – også med dine børn!

Ideer:

Malerier/Lærred

Collager/Grafisk

Tegning/Tusser

Linotryk

Møbler/Maling

DIY/Små kreative projekter

NETFLIX & VIAPLAY

Det her kræver selvfølgelig at du har en af disse streamingtjenester. Men når man sidder hjemme og ikke rigtig føler for at lave noget, så kan man altså skifte den totalt tidsspilde af at se 3 sæsoner af The Office ud med at se noget som enten giver dig noget på intelligent-fronten eller nogle færdigheder. Eller som bare får dig til at tænke lidt, være lidt filosofisk og være mere i nuet. Lidt forskelligt i serier, dokumentarer og film om natur, design, teknologi, for børn, unge, familier, humor, familie og eventyr:

Netflix

  • Dig mod Naturen (interaktivt med Bear Grylls – sjovt for børn også)
  • Interior Design Masters
  • The Great Interior Design Challenge
  • Det abstrakte designkunst
  • Stay Here makeover, make money
  • Tiny House Nation
  • Fantastiske Interiører
  • Verdens Vildeste Huse
  • Explained
  • 100 Humans
  • Rotten
  • Dark Tourist
  • Spørg Lægen
  • Pandemi
  • Follow This
  • 7 Days Out
  • Hot Girls Wanted: Turned On
  • Next In Fashion
  • Queer Eye
  • Tidying Up With Marie Kondo
  • Skin Wars
  • Black Mirror
  • Our Planet
  • Night On Earth
  • Verden Belyst
  • Fuglene Danser
  • Dream Big: Engineering Our World
  • Terra
  • Adventure Time
  • Rick & Morty
  • Modern Family
  • Over The Garden Wall
  • Min Nabo Totoro
  • Mininalism
  • Spis, Bed, Elsk
  • Marriage Story
  • Forbrugerbedrag
  • The Pharmacist
  • Chihiro og Heksene
  • Dracula

Viaplay

  • The Favourite
  • Mødre Gruppen
  • Ferdinand
  • Frost
  • Den Skaldede Frisør
  • Vilde Rolf Smadrer Internettet
  • Kærlighed i Krise
  • Boligkøb i Blinde
  • Castle
  • House
  • Drop Dead Diva
  • How I Met Your Mother
  • The Good Doctor
  • Salem
  •  Luksusfælden
  • The Late Late Show With James Cordon
  • Sådan Træner Du Din Drage 3
  • Boss Baby
  • Spiderman Into the Spider-Verse
  • Ternet Ninja
  • One Strange Rock
  • Alita: Battle Angle
  • Bohemian Rhapsody
  • The Age of Adaline
  • Van Gogh – Ved evighedens port
  • Marie Antoinette
  • BlacKkKlansman
  • Journal 64