SS20 Outfit: Sweatsuit

March 12, 2020

Den største (og mærkeligste) trend i denne sæson er det matcende sæt i forvasket sweat. Sweatsuit, sweatpants, oversized hoodie og med en tanktop under – det lyder da ikke særlig sexet eller moderigtigt? 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på trenden fra 2010 hvor alle – og jeg mener ALLE – piger gik i Everlast sweatpants og en ultra-stram top for at se sexede og “unbothered” ud i gymnastik, i fritteren og efter skole. Nu har Kanye West gjort den her hobo-stil så populær at det faktisk er lidt sexet at gå rundt i nattøj. Jeg tror at det er den store røv som appellerer til sex-moden i den her stil.

Uanset hvad så er jeg med på den – jeg tror ikke ligefrem jeg tager det på ud at spise eller til en familiesammenkomst, men i weekenderne eller når jeg lige skal en smuttur ned i byen så går det da pænt meget an ikke?

Men hvordan gør man det her nattøj mere high class og feminint? Svaret er i finishen og detaljen. Kør den fuldt ud i sporty stil med hvide tennissokker fra jumpstyle tiden og chunky sneaks, eller smid en lang frakke over, cateye solbriller og fede smykker i guld og lange negle for at få et mere feminint look. Hård men classy på samme tid.