Som behandler er man en stor del af sin klinik, Karin har helt styr på sit brand og sine klienters velvære som zoneterapeut, men hendes hjemmeside har stået i forfald.
Efter mange år med et generisk tema i WordPress, var Klinik Enevoldsen’s hjemmeside statisk, ulæselig og forsømt. Karins personlighed skinner ikke igennem og man bliver som besøgende ikke klogere på hende som behandler, og mærker ikke trygheden og energien man ellers får i møder med Karin og hendes klinik.
Derfor var det tid til et grundigt ansigtsløft, med klinikkens genkendelige lilla farve og Karin som center for oplevelsen på hjemmesiden. Med grundigere beskrivelser af de enkelte behandlinger, en bedre UX oplevelse med hyperlinks til bookingsystemet og et nyt tema og opdateret, moderne UI design.