Kampagne & Reklamefilm

Aalborg Julemarked

Kampagne & Reklamefilm

Aalborg Julemarked

Projektbeskrivelse

Nye studerende kommer til byen hvert år...

Julemarkedet i Aalborg er et fast event i november/december måned, som for mange aalborgensere er en fast tradition at besøge i julemåneden. Det er især børnefamilier som besøger julemarkedet hvert år, da der både er noget for mor, far og børn og unge i alle aldre. Men overser de en tabt målgruppe? Som faktisk kan være med til at binde både julemarkedet og byen bedre sammen?

2 måneder før julemarkedet åbner, strømmer flere tusind nye beboere til byen; unge studerende. De næste 3-5 år bliver byen deres base for deres studietid, det er her de går på opdagelse, er social og udnytter de andre værditilbud, som Aalborg har at byde på. Mange som kommer langvejs fra, og lige er flyttet hjemmefra – de er helt på udebane samtidig med at de prøver at forene voksenlivet, studie, økonomi og fællesskaber.

Som tidligere studerende husker jeg tydeligt hvor angstprovokerende det er at forvilde sig ud i en ny storby for første gang. Samtidig er december ikke som den plejer. Måneden går med eksamenslæsning og projektskrivning og man isolerer sig selv. I denne perioder bliver mange stressede, ensomme, depressive og man får hjemve. Så julestemningen er ikke længere den samme.

Kunde: Aalborg City / Julemarked ⎮ Storytelling Kampagnevideo ⎮ 2019

Kampagnen har til formål at henvende sig til og nå ud til netop de unge studerende. Så de bliver gjort opmærksom på og drages til julemarkedet og byens butikker og gader, som oser af julestemning. 

En reklamefilm som oser af julestemning og giver dem en lille snert af dén hygge som de kender hjemmefra. Som viser dem at der er plads til at være social og at deres nye studieby skaber rammerne for dét i en travl eksamensperiode. Samtidig skal de også købe julegaver og der skal de ikke langt fra Julemarkedet – og faktisk kan julegaveindkøb være en hyggelig oplevelse. Reklamefilmen er del af en større kampagne, som møder målgruppen netop dér hvor de befinder sig; i bussen, biografen, bybilledet og sociale medier.

Som en del af valgfaget Iscenesættelse/Story telling, har jeg skudt en reklamevideo som del af en kampagne for Aalborg Julemarked og Aalborg City. Kampagnen har fokus på drive salg i Aalborg City’s butikker, samt at tiltrække en (forsømt) målgruppe til Julemarkedet på Gammeltorv i Aalborg.

Moodboard

Netværk - fællesskab - glæde - julestemning

Vises hvor de unge befinder sig

Kampagne-plan

© By Bopp Design 2021