Equations.dk er oprettet af to ingeniør-studerende fra Aalborg Universitet i 2019.
De så et marked får at gøre dét at lære matematik sjovere, nemmere og billigere. Derfor oprettede de siden med vejledning og online hjælp til forskellige emner i gymnasiet.
Deres primære kundesegment er gymnasieelever med Matematik på A, B eller C niveau, som på nuværende tidspunkt benytter sig af mentorprogrammer eller lektiecaféer.
De ønskede et enkelt logo, til brug på Equations.dk, samt diverse opgaver, uniformer og online content. Herunder udarbejdes grafiske retningslinjer for brug på tværs af medier, herunder kreative thumbnails til YouTube videoer i tråd med deres nye identitet og værdier.
Equations betyder “ligninger”, som bruges indenfor matematik-faget. En ligning opstilles med et problem, som løses gennem matematiske udregninger og regler.
Logoet består af navnetrækket “Equations” i en simpel sans-serif font. Det særlige kendetegn er deres blå farve, som vidner om troværdighed og orden, kombineret med n‘et som særligt element og bomærke. n i matematikkens verden er altid i kursiv, hvor bogstavet bruges til at repræsentere en matematisk variabel i en ligning, som kan være et vilkårligt tal.
Det samme repræsenterer Equations’ mission, om at hjælpe enhver matematikstuderende med varierende opgaver.