Forårstrends SS20

March 6, 2020

Foråret er endelig på vej, og derfor drømmer jeg om en ny garderobe eller ihvertfald en ny stil som passer til sæsonen. Jeg gør hvad jeg kan for at handle lokalt, støtte de butikker vi nu engang har tæt på her i Aalborg, og går typisk i genbrugsbutikker for at finde skatte, engang i mellem. Men når det kommer til online shopping eller bare at finde inspiration sidder jeg tit og browser forskellige hjemmesider. Enten for at få ideer til en ny stil eller genstand til min garderobe, eller for at finde noget nyt at købe. Nemt og billigt. 

De hjemmesider jeg altid vender tilbage til når det gælder mode og shopping på nettet er Asos, Zalando og H&M. I mit lokalområde er jeg så heldig at have både Salling og Magasin i gåafstand, samt H&M, B.Young, Weekday, Bahne og Moss Copenhagen. Desuden er jeg tæt på en Rezet Sneakers Store og Bianco. Så jeg er godt dækket ind når det kommer til mode, og det er typisk disse steder jeg har mit “go to” når jeg mangler noget nyt i min garderobe. Uanset om det er trends, klassikere eller bare basic varer.  

Foråret kan for mig deles op i tre kategorier: “Tidlig forår”, “Midt forår” og “Tæt på sommer”, hvor disse trends vil blive skiftet ud eller komme mere till udtryk løbende.

Lige nu er vi i den periode jeg vil kalde “Tidlig forår”, hvor vejret stadig er lidt vinteragtigt, men det bliver lysere og solen skinner mere. Det er især her hvor den sorte støvle og sweatre kommer i brug og de farverige, ternede coats giver virkelig den her  overgangsfølelse. Sweat-sæt er også mega stort nu med crops og sporty sokker, ligesom den “hjemmestrikkede” cardigan med de fine knapper virkelig giver følelsen af forår overalt på Instagram! Den sidste trend som jeg tror passer rigtig godt til den her overgangsperiode er lag på lag i sort på sort, hvor sorte bukser/nylonstrømper med en sort sweater/sweaterkjole, sort frakke og sorte støvler virkelig er et chic og klassisk look lige nu.

 I midten af foråret bliver en blanding af mange farver og nedtonede outfits. Trenchcoaten kommer frem, store hårbøjler og tasker med farver, jakkesæt og midikjoler med print kommer til at være alle steder. Nylonstrømper med prikker eller tekstur sammen med sweaterkjoler og slå-om-kjoler. Det hele rundes af med læderjakken med et cool statement bagpå, lyst denim, perler og funklende smykker og detaljer. Alle sweatre er enten neutrale eller med vandrette striber i pasteller. 

I maj når sommeren er lige ved at være der, kommer den kakifarvede militær/skjortejakke frem og jakkesættet styles med en bralette/crop top under. Naturfarverne vinder og flere og flere begynder at dyrke det lyse denim og hvid på hvid. Det skal være let og luftigt til sommer. Nylonstrømperne ryger og de lange kjoler og korte smock og slå-om-kjoler rockes med bare ben og hvide sneaks. Solbrillerne er store og firkantede, med en stor hårbøjle i håret. Smykkerne er stadig meget enkle med perler og sten, måske med lidt farve. Har man jakkesættet med shorts eller en lang blazer skiftes de lange ud med det eller med cykelshorts under. Når det stadig er lidt koldt bliver morbuksen skiftet ud med de højtaljede pegbukser med bælte, selvfølgelig i beige, eller de lyse denim jeans ryger under smock kjolen. 

 

Hvad glæder I jer ellers til at fashion i foråret?

Billede credit: @stonemuse, @katrine-villadsen, @camillajuliesh, @sofiemartine_, @dinne_mk, @bentsenn, @vanessahong, @asos, Pinterest

FORÅRETS STIL OG MODETRENDS

Denne sæson er præget rigtig meget at tidens tendenser og de samfundsnormer og problematikker vi har at gøre med for tiden. Der er ligesom så meget andet også fundet en del inspiration i det vintage og særligt i 50’erne og 60’erne som var meget praktisk og unisex, men med et pift  af 70’erness blomsterprint og 20’ernes glam. Samt 80’ernes og 90’ernes moderne take på især suits, joggers og læderjakker til kvinder som et moderigtigt statement. 

Stilen vil jeg sige er inspireret af det feminine og blomstrede, med enkle og funklende detaljer i form af perler og sten. Ligesom det er inspireret af det mere sexede, men på en meget paristisk/girl power-agtig måde. Det er ikke sexet som samfundet vil se det (læs mænd), men på en måde som kvindelige fashionikoner ville udtrykke sig. Desuden er det denne her naturlige og bæredygtige vibe, med de jordnære farver, hvid og rent, samt er strik (og hjemmestrik) super populært. Den strikkede, korte cardigan er allerede overalt på Instagram og er virkelig det første køb til den her sæson for  alle synes jeg!

 Det rå og maskuline, som virkelig er en statement med det her meget lette og feminine er især  i de rå støvletter og læderjakken, ligesom de tunge coats med tern og jakkesættet virkelig er et must i foråret. Sweatsuits er også kommet for at skabe det et sporty look med en cap og hvide sportssokker til, men med en croptop/crop hoodie. 

Klassikerne er især korte sweaterkjoler, trenchcoats og denimjakker.